Copenhagen Business School
CBS har fået implementeret et SharePoint intranet baseret på Office 365, der skal være med til at gøre livet som studerende lettere ved en nemmere adgang til den vigtige information.
CBS er et af Danmarks 8 universiteter og har ca. 20.000 studerende og 1500 medarbejdere - forskere, ph.d. studerende og administrativt personale. Hvert år starter et stort antal nye studerende med meget forskellige forudsætninger; der er internationale studerende, der ikke kan dansk, studerende med en professionel karriere ved siden af, i udvekslingsprogrammer og meget mere. En kompleks organisation med mange forskellige behov, der skal tilgodeses.
I mere end 10 år har CBS haft en hjemmeside, hvor administrationen har kommunikeret til de studerende, men uden at de studerende har kunnet logge ind og dermed uden mulighed for at få personaliseret og målrettet information. Det har betydet et meget stort og uoverskueligt side-hierarki, der har taget lang tid at lære at bruge som studerende og har krævet mange klik at finde frem til den ønskede information. Alt i alt en tidskrævende affære for både studerende og studieadministration.
Relevant information for den enkelte studerende
CBS har derfor haft behov for en ny tidssvarende løsning til dels at personalisere og målrette kommunikationen til den enkelte studerende og dels at gøre det nemmere for de studerende at navigere og finde frem til ønsket information.
Løsningen er et moderne intranet baseret på IntraActive og SharePoint Online (Office 365), som giver de studerende én central hovedindgang til både bredt og personaliseret indhold, og som de til hver en tid kan tilgå fra deres mobile devices. Intranettet har naturligvis en genkendelig designlinje, der matcher CBS’ brand og webdesign på www.cbs.dk.
Derudover er intranettet integreret med det studieadministrative system STADS (der håndterer brugere, tilmeldinger til undervisning og eksaminer) og logikker, der sørger for, at den enkelte studerende helt automatisk får vist den information, der er relevant for netop ham/hende. På den måde er my.cbs.dk et intranet, som i høj grad er tilpasset CBS’ størrelse og kompleksitet.
Fellowmind har hjulpet CBS med at designe og implementere løsningen i en proces, hvor de studerende har spillet en meget aktiv rolle og bidraget med input til løsningsdesignet, således at deres perspektiv på livet som CBS-studerende i høj grad er blevet tilgodeset.